Nyhedsbrev nr. 7. November 2025

Museets hjemmeside
Kære naboer, brunkulsvenner, samarbejdspartnere og andre interesserede:

Jul med hygge og husflid

Søby Brunkulsmuseum arrangerer 6. og 7. december kl. 10-16 for syvende gang julemarked med fokus på hygge og husflid, så alle gæster oplever den rigtige julestemning.
På de 17 stande viser og sælger de varer af høj kvalitet.

I laden dukker julemanden op igen i år sammen med nisserne på loftet. Børn kan skrive en ønskeseddel til julemanden, som giver en lille gave. Sidste år uddelte han 235 gaver!

Til børnene er der også saftevand og skumfiduser, som de selv varmer over bål, ligesom vi griller pølser.
I Forsamlingshuset er der hygge med juleklip, gløgg og æbleskiver samt levende musik lørdag.
Begge dage er der gratis kørsel med hestevogn. De julepyntede huse danner en hyggelig ramme om de mange udstillinger og salgsboder.
Det betyder også, at alle uanset vejret kan være sikre på, at de kan komme i husly.

Musicalen oplagt gave til jul!

En billet til "SØBY - musicalen om det brune guld" er alletiders idé som gave.
Uanset om det er til jul, fødselsdag og andre mærkedage - eller som en tak.

Vi har undladt at tilbyde et decideret gavekort med efterfølgende valg af dato og plads. Det giver simpelthen for meget teknisk bøvl i billetsystemet.  

Derfor må du enten aftale dato med modtageren eller tage chancen med hensyn til dato, når du køber gave-billetten.
   
Du kan købe billet her:
www.billetsalg.dk/detbruneguld
Følg musicalen på Facebook

Musical – oplagt udflugt for grupper!

Foreninger/byer/landsbyer kan arrangere en udflugt. Foreningen/borgerforeningen vælger dato og bestiller/betaler måske for kørsel med bus.
De enkelte deltagere køber selv billet, spisning og rundvisning. Spisningen foregår samlet.
Besked om dato og antal til fællesspisning SKAL gruppen meddele til projektleder Marianne Bendix på bendix09@hotmail.com senest 3. august, så vi kan reservere pladser til fællesspisningen.

Eventuelle spørgsmål rettes til Marianne Bendix.

Musical – det bliver historisk!

Arbejdet med kulisser er i fuld gang og aktørerne øver på livet løs.
Vi har lige haft en kanon god læseprøve, og vi har et sejt hold af glade og dygtige skuespillere, der glæder sig til at lave forestillingen”, siger instruktør Mads Aastrup.
Forestillingen bygger på et tæt samspil mellem museets eksisterende udstilling og bygninger. Publikum oplever fra de ankommer på parkeringspladsen til de sidder på tribunen atmosfæren fra den mærkværdige boplads og farligste arbejdsplads.
Levendegørelse kl. 17-19 skaber en helhedsoplevelse, hvor historik og dramatik går op i en højere enhed.

3D visualisering af sceneområdet
Forsalg til musical går fortsat helt forrygende. Vi er i skrivende stund på over 700 solgte billetter – der er budgetteret med 1.800.
Over 250 har købt spisning og knap 100 en rundvisning.
Hvis du vil være sikker på at få den dato og plads, som du ønsker, skal du købe billet NU.

Du kan også bestille lækker tapas til 149 kr. Spisningen før forestillingen skal helst foregå udendørs, men alle kan komme i husly i tilfælde af dårligt vejr.

En rundvisning på museet kl. 17.30 eller 18.00 på en halv time koster 50 kr. per person.
Tilskuerne sidder på en tribune, så alle har godt udsyn. Se tegning med tribunen i forgrunden.

Du kan købe billet, spisning og rundvisning her: www.billetsalg.dk/detbruneguld

Musicalen har sin egen side på Facebook: SØBY – musicalen om det brune guld. Meld dig som følger!

Bustur

Søby Brunkulsmuseum arrangerer i 2026 igen en bustur med Knud Egon Poulsen som rutineret guide. Se invitationen med program og tilmelding, som følger princippet om ”først til mølle”, da vi kun har 46 pladser.
Bustur - Invitation
Hjælperliste
Hvis du vil hjælpe med et eller andet i årets løb – herunder musicalen i 2026, så kan du sende en mail til: museum@brunkul.com
Vi glæder os til at se dig på Søby Brunkulsmuseum
Jan Svendsen, formand
post@dialogforum.dk og tlf. 20 66 95 56
facebook