Kære naboer, brunkulsvenner, samarbejdspartnere og andre interesserede:
Masser af musik og fest i Søby!
Herning Fester slår også i år et smut omkring ”Danmarks måske hyggeligste festivalplads” ved Søby Brunkulsmuseum.
Fermaten ”opfandt” i 2019 festivalpladsen ved et arrangement med Laura Mo.
Trods massiv regn viste Festpladsen sig velegnet til koncert.
Derfor gik Søby Brunkulsmuseum året efter i samarbejde med Brande Rocker om Rock i Søby.
Det viste sig fra start som et godt initiativ, og nu er Rock i Søby nummer 11 klar. Ved Rock i Søby fredag 20 junikl. 15.15-22.45 medvirker det lokale og publikumssikre band fra Brande, Green-Hill, for fjerde gang.
De får denne gang hjælp af Robbie Williams Jam, The Boss og Båndsalat.
Fermaten vendte i 2023 tilbage i samarbejde med Midtfolk. Trods beskedent fremmøde valgte de at fortsætte med Folkefestival Søby i 2024, og godt det samme for antal publikummer steg fra 40 til 200.
Den store succes bliver i år gentaget søndag 15. juni kl. 13-17og igen med Anders og Bent Bro til at åbne festivalen.
Laura Bugtrup ogMallemuk følger efter. De Blomstrende Jasminer søger igen i år for pause-musik i museets forsamlingshus. Billetter på www.fermaten.dk
Veterantræf lørdag 21. juni for ALLE
Kl. 10-14 udstilling på p-pladsen af gamle biler, lastbiler, knallerter, traktorer og motorcykler. Vi sælger grillpølser og drikkevarer.
Kl. 13.30 starter den gamle gravemaskine fra 1932.
Kl. 14-16 musik på Festpladsen ved ”Kun for sjov”. Fællessang og samvær.
Normal entré. Årskortet gælder!
Salg af kaffe, drikkevarer, grillpølser, kage og lotteri. Egen forplejning tilladt.
Dagen efter; altså søndag 22. juni har vi vandretur kl. 10.00. Vi starter på museet med kaffe, kage og rundvisning. Derefter i bil til Elmers Hus og går mod syd; 3,0 kmkuperet. Bagefter er det muligt at gå andre ture. 90 kr. inkl. entré, guide, kage og kaffe.
Husk tilmeldingsenest tre dage før på tlf. 53 37 14 59. Årskort dækker entré.
Køb årskort – kun 120 kr.
Årskort 2025 koster kun 120 kr, som svarer til to billetter.Du kan opbevare årskortet på telefon eller printe ud.Du købe årskortet hos Billetsalg.dk– eller i museets butik.Du kan også købe almindelig billet på Billetsalg.dk
NYT: Alle betalingskort kan bruges!
SØBY – musicalen om det brune guld
Arbejdet skrider planmæssigt fremad. Manuskript, musik og tekster er på plads. Skuespillere og andre hjælpere har meldt sig. Det officielle billetsalg åbner fredag 22. august.
Sæt kryds i kalenderen søndag 24. august, da vi tilbyder en forsmag på musicalen med levendegørelse i husene.
Til musicalen kan du melde dig som hjælper eller abonnere på et specielt nyhedsbrev om musicalen ved at sende en mail til: museum@brunkul.com