Den store tilstrømning udnyttede nogle til optrækkeri. De kritisable forhold blev rejst i Rigsdagen, som satte Beskæftigelsescentralen, politi og priskontrol til at undersøge boligforhold samt priserne for kost og logi. Politiet rejste tiltale mod en række private marketenderier for ublu avance.
Fra DSB fik lejerne besøg af generaldirektør Peter Knutzen og statens tilsynsførende med brunkulsbrydningen H.
Flensborg. Besøget påvirkede Arbejdsministeriet, der sagde ja til brunkulsproducenterne, da de søgte om barakker til logi og pensionater, som Forbund for Faglærte Køkkenpersonale og Dansk Køkkenforening drev i samarbejde.
Efterhånden stabiliserede priserne sig generelt på pensionaterne på et beskedent niveau. De, der ville tage til takke med et skur ved selve lejet og stillede beskedne fordringer til kosten, formåede at presse udgifterne endnu længere ned. Som regel betalte arbejderne rundt regnet en tredjedel af lønnen til kost og logi.
På museet kan du se fem træboliger fra dengang.
KFUM’s Sociale Arbejde har ydet en kæmpe indsats i brunkulslejerne, hvor der i perioden 1942-50 åbnede 14 fritidshjem. Et fritidshjem i stil med Søby Forsamlingshus målte 6×21 meter med lejlighed til bestyrerparret i den ene ende, og i den anden ende kunne indrettes et par værelser med otte køjer, som blev lejet ud. En tilbygning rummede vaskerum, hvor bestyreren fyrede på regnvejrsdage, så arbejderne kunne tørre tøj.
Fritidshjemmet i Søby blev indviet som det første 17. maj 1942 og lukkede som det sidste. Fem år efter flyttede hjemmet fra Brande til Ulbæk ved Søbylund kun få kilometer fra det første hjem.
Først i 1952 blev barakken i Ulbæk solgt til Vesterbro KFUM. Året efter lukkede fritidshjemmet i Søby.
Søby bød som andre industribyer også på sekserspil, kortspil og smugkroer. På Søby Gl. Kro oplyste et skilt i skænkestuen: ”Her repareres gamle Kæferter, så de bliver som ny!”
Sekserspillet bredte sig i Søby især efter Besættelsen 1940-45. Når betjent Bruno Kirketerp, også kaldet ”Sheriffen”, uventet dukkede op, skyndte folk sig bare at spille ludo eller 500. Nogle måtte stoppe, når de havde spillet ugelønnen væk; så de havde svært ved at komme hjem til konen og børnene uden penge på lommen.
Nogle beboere i Søby undgik arbejdet og levede udelukkende af sekserspil og kortspil. Den mest kendte havde tilnavnet ”Lillebror”, selv om han havde status som ”sekserspillernes konge”. Han hed egentlig Ejnar Rudolf Nielsen og levede af at spille med både terninger og kort.
På museet kan du se den permanente udstilling med mærkede kort og falske terninger i spillebulen på Voldsgaard. I butikken sælger vi ”Søby-terninger” med for eksempel to firer.
Egon Jensen mener, at spillet ramte mange.
– Jeg har set en stor vognmand spille et spand heste og en vogn væk. Så måtte han starte forfra med skovlen. De professionelle spillere var fint kørende, og “Lillebror” bestilte ikke andet end at spille. Hver uge blev “Runganisten” plukket af “Lillebror”, som tog en masse gas på ham. Vi kaldte ham “Runganisten”, da han havde afslået at yde et lån, fordi han var “runganeret” (ruineret). En gang sagde “Lillebror” til ham, at han kunne overnatte i huset, men han låste ham inde, og når folk kom forbi, lyste han gennem ruden. “Kom og se min Runganist”, mindes Egon Jensen.
Søby Brunkulsmuseum fortæller den unikke historie om brunkulseventyret i Danmark. Siden åbningen i 1977 har tusinder af gæster nydt godt af de lokale ildsjæles arbejde med at vise og berette om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads.
Kontakt
Åbningstider og entré 2024
Åben kl. 10-17 hver dag
28. marts-20. oktober samt 7. og 8. december.
Entré 50 kr. Børn under 12 år gratis.