Brunkulslejerne

Brændsel og beskæftigelse

Gravningen af brunkul i Søby handler om noget helt specielt. Pludseligt opstod fra 1940 en vigtig arbejdsplads og en arbejderby midt på den tidligere hede. På sit højeste sled 2.000 mand i disse brunkulslejer, og Søby brunkulsby rummede cirka 1.000 mennesker i skure og hytter. Det livsnødvendige brændsel blev skaffet til frysende danskere – gravet til en god løn og 45 gange med døden som følgesvend.
Selv om Søby Brunkulslejer genererede mange penge, så fik Rind Kommune paradoksalt nok underskud på eventyret.
Arbejderen kunne tjene mere, hvis han tog imod de gyldne løfter fra besættelsesmagten om lettjente penge ved byggeri af tyskernes flyvepladser eller sikringsanlæg langs Vestkysten. Endda med statens og fagforeningens billigelse.
Manglede han arbejde, kunne han blive nødt til at gå i tyskernes brød, men værnemageri holdt brunkulsarbejderen sig bestemt fra. Han foretrak dansk arbejde, som gav hans landsmænd det brændsel, de manglede. Enkelte søgte af nød til Vestkysten eller endog Tyskland, men vendte hurtigt hjem, for så foretrak de trods alt det brydsomme slid med brydningen af dansk kul.

Start på Voldsgaard

I dag byder de 1.000 hektar på en helt unik natur og et museum, der fortæller den fantastiske historie.
Brunkul løste under Besættelsen 1940-45 to værdifulde opgaver: Brændsel og beskæftigelse. På den baggrund tiltrak området arbejdskraft fra alle egne af landet. Brunkulsarbejderen spillede derfor en vigtig rolle på en af Danmarks største og vigtigste arbejdspladser, som leverede brændsel over hele landet.
I 1940’erne og frem til maj 1970 husede området Danmarks farligste arbejdsplads. I dag ser du i Søby et fantastisk naturområde. Vi har i dag svært ved at forestille os, at brunkulslejerne i 30 år producerede det største bidrag til Danmarks egen energiforsyning.
Gravningen og bosættelsen tog udgangspunkt i gården Voldsgaard, som museet renoverede i 2019. Derfor er der udarbejdet et hæfte om Voldsgaards historie, som du kan læse på følgende link: Voldsgaards historie.
Det første spadestik i Søby tog fire ledige arbejdsmænd fra Kølkær, Dynes Larsen, Julius Vyck, Bertel Jensen og Jens Nielsen, som i december 1939 havde brug for brændsel til vinteren.
De begyndte på en ejendom, som Peder Voldsgaard havde købt på tvangsauktion, og ved et tilfælde fandt han brunkul lige i overfladen, da han gravede efter mergel omkring 1930.
De fire mænd gravede et hul på to gange fire meter, og et par uger senere lånte de Peders ajlepumpe til at få vandet væk.
De fire arbejdsløse fik varme på juleaften 1930 of i januar 1940 fyldte de en slæde, spændte en hest foran og køre til Kølkær Station, hvor de solgte brunkullene.
Derefter fik folk med kendskab til investering og fortjeneste travlt med at sikre sig ret til brydning, købe gårde og træffe aftaler om brydning af brunkul.
Eventyret i Søby kunne begynde.

Besøg os og hør mere om historien

Søby Brunkulsmuseum fortæller den unikke historie om brunkulseventyret i Danmark. Siden åbningen i 1977 har tusinder af gæster nydt godt af de lokale ildsjæles arbejde med at vise og berette om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads.