Mindelund og ambulance

Søby Brunkulslejer er den eneste arbejdsplads i Danmark med egen mindelund og egen ambulance bemandet af Falck i døgndrift hele ugen.
Mange mener endda, at forholdene kunne have medført, at der skete endnu flere ulykker. Brunkulstilsynet og Arbejdstilsynet indførte regler for arbejdet, men fangsten af det brune guld medførte også arbejdernes jagt på den gode akkord og entreprenørens drøm om profit. Akkorden og profitten stod i vejen for sikkerheden.
I sommeren 1943 drøftede Producentforeningen, hvordan de mange ulykker kunne undgås. To år senere viste en beretning fra Arbejds- og Fabrikstilsynet, at der hyppigst var tale om ulykker med jordskred på grund af meget stejle sider ned til ti meters dybde.
Arbejds- og Fabrikstilsynet havde i 1944 undersøgt 70 ulykker, deraf 37 i brunkul. Der havde været 16 døde, deraf 14 i brunkulslejerne. I 1947 ansatte tilsynet en speciel tilsynsingeniør til brunkulslejerne, og det havde hjulpet med sikrere arbejdsforhold i lejerne.

Mindelunden

Du kan kombinere din tur på museet med et besøg i Mindelunden. Så mange som 57 mindesten vidner om Danmarks farligste arbejdsplads, hvor Søby Brunkulslejer rummede det største område i midten af forrige århundrede. 45 af mændene mistede livet i Søby, og de 17 af dem ved sandskred – de fleste i årene 1941-48, da arbejdet med at grave brunkullene skete med håndkraft.
Mange blev levende begravet, når sandet skred i de åbne gravninger, eller ulykker opstod i forbindelse med materiel, brønde, højspænding og sprængstof.
Mindelunden dækker de daværende Rind (med Kølkær), Arnborg (med Fasterholt) og Brande kommuner, som indviede den i 1950 og udvidede i 1954 nord for Arnborg ved den daværende hovedvej A18. Da motorvejen blev anlagt, flyttede Mindelunden i et samarbejde mellem Herning Kommune og Søby Brunkulsmuseum til en smuk placering ved museet i Søby med indvielse 27. marts 2009.
Søby Brunkulslejer er den eneste arbejdsplads i Danmark med egen mindelund.

Ambulance

6. august 1947 indviede Falck stationen med ambulance.
På grund af de mange ulykker i Søby Brunkulslejer gennemførte ledende folk i 1944 et samariterkursus, hvor omkring 25 deltagere mødte op på Fritidshjemmet.
Der gik dog kun et par måneder mere, før ønsket om en katastrofe- og samaritterstation i Søby Brunkulslejer dukkede op. Det skete, da Arbejdernes Fællesorganisation i Herning henvendte sig til myndighederne via De Samvirkende Fagforbund. Det hele eksploderede med baggrund i en ulykke 19. april 1947, da “To Brunkulsarbejdere (blev) slemt kvæstede ved Sprængningsulykke”.
Brunkulsarbejderens ukronede konge, Johannes Johansen (foto øverst til venstre), skred handling. Arbejderne ville have en ambulancestation og kaldte til møde på Fritidshjemmet, hvor 150 arbejdere fra alle lejer deltog.
Ved endnu et møde på Fritidshjemmet med tillidsmændene besluttede de fremmødte, at hver arbejder skulle betale til stationens etablering.
Producenterne tvivlede på, om planen lod sig realisere, men arbejderne og Falck kæmpede videre. Det lykkedes, og stationsleder Hjalmar Frigaard roste arbejderne for det, de havde udrettet for at få stationen åbnet, men han håbede også, at arbejdsgiverne ville være med.
Efter et halvt år sagde entreprenørerne omsider ja til at overtage driften. Ifølge overenskomsten betalte producenterne fra november og fremefter ud fra en skala efter produktionens størrelse.
Hver arbejder skulle derefter betale to kroner månedligt til et ulykkesfond, der kom udover drift af ambulancen.
Ved lukning af ambulancestationen 7. februar 1950 fremhævede Hjalmar Frigaard, at “Arbejderne gjorde Samfundet en stor Tjeneste, de vovede deres Liv ved at gå ned i de dybe Grave.”
Det første år bød på 330 udrykninger og det næste 280, men det følgende halvår – sidste del af 1949 og første måned i 1950 – faldt tallet støt, da produktionen i lejerne faldt cirka til det halve.

Besøg os og hør mere om historien

Søby Brunkulsmuseum fortæller den unikke historie om brunkulseventyret i Danmark. Siden åbningen i 1977 har tusinder af gæster nydt godt af de lokale ildsjæles arbejde med at vise og berette om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads.