Guide til museet

Tag på en tidsrejse

Et besøg på Søby Brunkulsmuseum er en rejse tilbage i tiden. Ren nostalgi.
I butikken har vi en guide til museet, og desuden er der foran maskiner og huse ser du en planche, der fortæller om maskinen eller huset og dets indhold.
Overalt er der handicapvenlige stier.
****
Foran museet står en historisk gravemaskine.Søby Brunkulsmuseum har fra Per Aarsleff A/S fået skænket en historisk Ruston Bucyrus fra 1932. En tilsvarende maskine begyndte Per Aarsleff med i Søby Brunkulslejer i 1947. I 1943 fik han arbejde ved Statens Brunkulstilsyn som tilsynsførende med garvningen i Søby. Han fattede efterhånden selv interesse for minedriften, og fra 1946 begyndte han hos entreprenør Bendt U. Ramsing. Da han gik konkurs, grundlagde Per Aarsleff selv 4. januar  1947 sit eget firma.

1) Kiosken.

Begynd dit besøg fra kiosken – start til venstre.

2) Bulldozer.

En bulldozer blev brugt til at jævne overjord i Søby Brunkulslejer. International Harvester introducerede i 1963 Bulldozer Model 175 som en helt ny maskine konstrueret med et integreret tårn.

3) Jernbanevogn.

På ladesporet læssede arbejderne i gennemsnit 60 tons på en 10 timers arbejdsdag. Altså cirka tre jernbanevogne om dagen af den slags, som du står ved siden af. 60 tons dagligt fra én mand!

4) Blikhus.

Mange familier boede under usle vilkår i Søby, hvor de fleste beboere alligevel formåede at skabe en værdig og hyggelig hverdag. Her forsøgte husmødre at skabe et propert hjem. Huset her har museet bygget i 2020 af rester fra restaureringen af Voldsgaard.

5) Skulptur.

Skulpturen fra 2014 hædrer de arbejdsomme forældre. Kunstneren Lis Bakkestrøm Bommer, født 1944 i Søby, har brugt fuglen som symbol på friheden. Den landede i Søby Klondyke, og da brunkulseventyret sluttede, fløj den videre. Ligesom familierne.

6) Barbersalon.

En af lejernes travleste mænd var barberen. Omkring fyraften var der tæt besat i den lille salon af brædder, der lå på en iøjnefaldende plads blandt lejerens barakker. Frisør Hans Vestergaard Jepsen kom i 1941 til Søby, hvor han bemærkede sig med sin faglighed og vandt flere pokaler.

7) Festpladsen.

Museet åbnede Festpladsen og scene i 1997 og blev renoveret i 2020. Museet bruger pladsen og friluftsscenen ved arrangementer, hvor der er plads til 300 siddende gæster plus handicappodium. Her kan du også nyde egen forplejning i fred og ro.

8) DSB-spisevogn.

Søby Brunkulsmuseum købte og indrettede vognen i 1983. Herinde finder du så mange som 432 fotos, herunder de fleste af entreprenørerne.

9) Das/lokum.

Du må gerne åbne døren! Mange gravede bare et hul eller smed blot natpotten ud i det fri. Det gav gode rabarber.

10) Tørve Sørens Hus.

Søren Kristensen flyttede til Søby fra Lille Vildmose i Nordjylland i 1947. Med sig havde han huset på ladet af en blokvogn. I huset boede en familie på fem.
Familien boede til 1956 i huset, som stod tomt indtil Brunkulsmuseet åbnede i huset 22. juni 1977.

11) Købmand.

Harald Møller flyttede i 1941 til Søby, hvor familien også kom til at omfatte hustruen Lydia samt børnene Ejlif, Erik og Aase. Harald kørte fra omkring 1950 lillebil og på omtrent samme tid fik huset en tilbygning, hvor Lydia solgte brød og is. Søby havde flere butikker og kiosker frem til 1968. Harald Møllers bolig udstiller i den oprindelige stue et rigtigt Søby Supermarked med mange varer fra 1940’erne og 1950’erne.

12) Forsamlingshuset.

Indviet i 2007. Her udstiller vi blandt andet filmplakater. Gæster kan låne lokalet, som kan rumme 90 personer. Kan være optaget af en gruppe.

13) Spiseskuret.

”Klondyke” rummer mange fotos og biograf, som viser dokumentarfilm ”Danmarks Skjulte reserver” fra 1944. Gæster kan låne lokalet, som har 60 siddepladser. Kan være optaget af en gruppe.

14) Brunkulsleje.

Lejet fra 1994 er renoveret i 2023 og er udelukkende en model af et brunkulsleje. Det omfatter brønd, hejsespil, sorterværk, trillebro, gravemaskine, transportør og harpe. To steder fortæller såkaldte StoryTellere om henholdsvis problemerne med vand og om det hårde arbejde. Desuden oplever du pludseligt et livsfarligt sandskred.

15) Bertel Nielsens kontor.

Bygmester Bertel Nielsen fra Vejle startede i marts 1940 i Søby, hvor han blev en af de store entreprenører med 200 mand i arbejde i flere lejer, som stoppede i 1961. Leje 114 havde i perioden 1940-50 den største produktion: 950.000 tons. I 1947 blev der på et år produceret 170.000 tons.

16) Remise.

Lokomotivet er bygget af A/S Pedershaab Maskinfabrik i perioden 1928-33 med en motor fra Ford. Lokomotivet vejer 3,5 tone og har en sporvidde på 600 mm. I/S Vestkraft kørte med det i Søby Brunkulslejer foran tipvogne – det blev også kaldt en ”gris”.
Vestkraft renoverede og forærede lokomotivet til museet i 1999.

17) Brovægt og lastvogn.

Esther og Elmer Nielsen købte i 1955 købte et hus på Brunkulsvej 19, hvor hun passede en brovægt til kullastvogne. Den første af sin slags i landet. Søby Brunkulsmuseum købte i 2003 huset og flyttede vægten hen på museet. Ved siden af står en Opel Blitz lastbil fra 1959.

18) Smedjen.

Firmaet Carl Nielsen lukkede og slukkede i Søby i 1970, men efterlod stort set sin smedje urørt. Det ubrugte inventar siden 1970 forærede Naturstyrelsen til museet i 2016.

19) Madpakkehus.

”Polles Palæ” er til frit brug og har 30 siddepladser. Kan være optaget af en gruppe. Legepladsen er til børn under 13 år

20) Voldsgaard laden.

Voldsgaard er udgangspunkt for både gravningen og beboelsen i Søby. Museet købte ejendommen i 2000, men det blev først renoveret i 2018/19. Turen begynder i laden med slagteri, vaskeri, spillebule, maleriudstilling og gavlmaleri.

21) Voldsgaard stalden.

Stalden rummer naturhistorisk udstilling suppleret udendørs med teknisk udstilling med blandt andet briketpresser og briketter.

22) Stuehuset.

Stuehuset rummer skolestue, madam-blå-køkken og Hugo E. Madsens fotos samt Evald Eybyes modeller af lastbiler, gravemaskiner og tog.

23) Frodes Hus.

Frode Petersen boede alene i ”Det lille hus på prærien” fra 1949 til 2002. Han flyttede huset to gange, fordi det stod i vejen for brydningen af brunkul, før det kom på museum. Han arbejdede som gravemester ved firmaet Theut i mange år.

24) Fløjt Ottos Hus.

Otto Rasmussen, også kaldet ”Fløjt Otto”, flyttede til Søby i 1940. Året efter fik Otto bygget huset hos Skærbæk Savværk i nærheden og var en ”villa” efter Søbys forhold.
Otto fungerede som mælkemand, men solgte også, fordi vandet de fleste steder indeholdt okker. Otto fik sit øgenavn, fordi hans ringeklokke gik itu, så han begyndte at fløjte for at tiltrække kunder.

25) Kærlighedsstien.

En tur på 850 meter, hvor du undervejs oplever fortælle-bænk om første brunkulsleje og en fortælling om naturen.

26) Værksted.

Her holder de frivillige til i et hus, som de selv byggede i 2022.

Besøg os og hør mere om historien

Søby Brunkulsmuseum fortæller den unikke historie om brunkulseventyret i Danmark. Siden åbningen i 1977 har tusinder af gæster nydt godt af de lokale ildsjæles arbejde med at vise og berette om danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads.